Spring til indhold

    Juridisk

    Forretningsbetingelser

    Disse forretningsbetingelser gælder for alle aftaler mellem Schlott Würtz og vores kunder. Ved at indgå en aftale med os accepterer du disse betingelser.

    1. Virksomhedsoplysninger

    Schlott Würtz Unlimited ApS
    Karupvej 4, 1
    8000 Aarhus
    CVR: 45624722
    Email: kontakt@schlottwurtz.dk
    Telefon: +45 24 23 84 48

    2. Tilbud og aftaler

    Alle tilbud er uforpligtende og gældende i 30 dage, medmindre andet er angivet. En aftale betragtes som indgået, når kunden skriftligt accepterer et tilbud, eller når arbejdet påbegyndes efter kundens anmodning.

    3. Priser og betaling

    Alle priser er eksklusive moms, medmindre andet er angivet. Betalingsbetingelser er netto 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt. Ved forsinket betaling tillægges morarenter i henhold til gældende lovgivning.

    3a. Rykker- og inkassoprocedure

    Schlott Würtz arbejder kun med virksomheder, hvor samarbejdet er gensidigt forpligtende. Vores rykker- og inkassoprocedure er derfor automatiseret og uden undtagelser:

    Ved manglende betaling på forfaldsdag udsendes automatisk rykker med pålæg af rykkergebyr i henhold til renteloven (pt. 100 kr. pr. rykker, maks. 3 rykkere) samt morarenter fra forfaldsdag. Rykkeren indeholder et varsel på 10 dage: betales det fulde udestående beløb ikke inden 10 dage fra rykkerens dato, overgår sagen uden yderligere varsel til inkasso, og samtlige hertil knyttede omkostninger (inkassosalær, retsafgifter, advokatomkostninger mv.) påhviler kunden.

    Ved fortsat manglende betaling forbeholder Schlott Würtz sig ret til at indstille igangværende arbejde, suspendere adgang til løsninger under løbende drift eller abonnement, samt tilbageholde leverancer indtil hele mellemværendet er udlignet. Suspension eller tilbageholdelse fritager ikke kunden for betalingsforpligtelsen.

    4. Leverance

    Leveringstider er vejledende og afhængige af kundens rettidige levering af nødvendigt materiale og godkendelser. Forsinkelser forårsaget af kunden påvirker ikke de aftalte betalingsbetingelser.

    5. Kundens forpligtelser

    Kunden er ansvarlig for at levere alt nødvendigt materiale (tekst, billeder, logoer osv.) i tilstrækkelig kvalitet og rettidigt. Kunden garanterer, at alt leveret materiale ikke krænker tredjeparters rettigheder.

    6. Rettigheder

    Ved fuld betaling overdrages alle rettigheder til det leverede arbejde til kunden. Schlott Würtz forbeholder sig ret til at bruge det udførte arbejde som reference i portfolio og markedsføringsmateriale, medmindre andet er skriftligt aftalt.

    7. Ændringer i projektet

    Ændringer til det aftalte projektomfang kan medføre justering af pris og leveringstid. Væsentlige ændringer skal aftales skriftligt, før de udføres.

    8. Ansvarsbegrænsning

    Schlott Würtz er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tab af data eller følgeskader. Vores samlede ansvar, inklusive enhver refusion efter pkt. 13, er begrænset til det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse, og kan aldrig overstige det erstatningsloft, der fremgår af kontrakten.

    9. Fortrolighed

    Begge parter forpligter sig til at behandle fortrolige oplysninger modtaget fra den anden part med diskretion og ikke videregive disse til tredjeparter uden skriftligt samtykke.

    10. Opsigelse

    Løbende SEO- og AI-SEO-retainere har ingen bindingsperiode og kan stoppes uden 30 dages varsel. Der betales for den påbegyndte faktureringsperiode.

    Alle øvrige løbende aftaler kan opsiges af begge parter med 30 dages skriftligt varsel. Ved opsigelse betales for udført arbejde indtil opsigelsesdatoen.

    11. Force majeure

    Ingen af parterne er ansvarlige for forsinkelser eller manglende opfyldelse af forpligtelser forårsaget af forhold uden for parternes rimelige kontrol.

    12. Tvister

    Eventuelle tvister søges løst gennem forhandling. Kan tvisten ikke løses, afgøres den ved de danske domstole efter dansk ret.

    13. Ydelsesspecifikke garantier

    Garantierne gælder KUN når den pågældende ydelse er omfattet af den konkrete aftale, og kun i det omfang garantien er beskrevet på tjenestesiden og/eller i kontrakten. Øvrige ydelser følger §§ 1–12. Gratis audits og kr.-værdier på CTA'er er ikke kontantudbetalinger og skaber ikke i sig selv en garanti. Uenighed afgøres i dialog; ellers pkt. 12. Refund = det beløb garantien nævner — aldrig ubegrænset erstatning for hele forretningens tab.

    1. Webudvikling: Kode-ejerskab og overdragelse af kilde, docs og adgange. Kan næste person ikke arbejde videre i en almindelig editor eller med AI-assistent uden unødigt bøvl inden for 90 dage efter overdragelse, refunderes seneste faktura, ELLER sitet flyttes til et aftalt standard-CMS. Agentic browsing 3/3 gælder kun scoped sider ved aflevering — teknisk score, ikke ranking.
    2. AI-integration: Zero-Leak gælder kun TEE / full-local (ikke simpel, ikke-sensitiv integration). Ved brud forårsaget af vores opsætning: refund af installations-fee og direkte relaterede oprydningsbøder inden for kontraktens loft.
    3. SEO: Ingen binding på retainer. Fremdriftsgaranti: én ekstra sprint på vores regning efter 6 måneder, hvis aftalte metrics ikke løfter sig.
    4. AI-SEO: Ingen binding. Garanterer ikke at ChatGPT/Copilot nævner jer. 3/3 agentisk browsing kun på scoped sider.
    5. Google Ads: Eksisterende konto: Skraldespands-garanti (10% dokumenteret spild → måned 1 retainer = 0 kr.; ad spend betales altid af kunden). Ny konto: Opstartsboost 1:1 op til 3.000 kr. fra os — ikke Googles eget kredit-tilbud. Ingen procent af ad spend.
    6. Vækstpartner: 15% ærligheds-garanti på den indledende audit (dokumenterbart spild efter kickoff-kriterier, ellers refund af audit-fee). Løbende performance-modeller kun hvis de står i kontrakten.
    7. Cybersikkerhed: Fix-It inden for aftalt audit-scope. Continuous retainer: patch efter SLA; incident response uden særskilt opstartsgebyr inden for aftalt scope. Ikke blankocheck for phishing eller tredjepart.
    8. Enterprise: Faset migration med rollback. Dækningen gælder alene dokumenteret tab, der er direkte knyttet til fejl i vores migrations-scripts, og kun inden for kontraktens erstatningsloft.
    9. Medlemssystemer: Kontrol-garanti: kan næste udvikler ikke bygge videre uden at starte forfra inden for 12 måneder efter overdragelse, refunderes opsætningsomkostningerne.
    10. Apps & software: Adoption-garanti på AFTALTE metrics i 30 dage efter udrulning — adoption-fix uden faktura indtil målet. Garantien måles på de metrics, der låses i kickoff.
    11. Grafisk design: Full FILE ownership (PDF + redigérbar kilde). Kan filerne ikke åbnes/bruges uden specialsoftware vi har låst jer til, omleverer vi. Ikke automatisk fuld projekt-refund.
    12. System-integrationer: Overdragelse af mapping og audit-log. Kan en anden udvikler ikke overtage vores lag uden at starte forfra inden for 90 dage, retter vi kode/dokumentation. Vi hæfter IKKE for tredjeparts-API-nedetid.

    Krav rejses skriftligt, mens den konkrete garantis tidsvindue løber (90 dage, 6 måneder eller 12 måneder som angivet i det enkelte punkt). Der gælder ingen generel 30-dages frist. Dette punkt udvider ikke ansvarsbegrænsningen i pkt. 8.

    14. Ændringer af betingelser

    Vi forbeholder os ret til at ændre disse betingelser. Ændringer gælder for aftaler indgået efter offentliggørelse af de opdaterede betingelser.

    Sidst opdateret: August 2026

    Schlott Würtz Unlimited

    [Cookies]

    Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og forstå hvordan siden bruges. Læs vores privatlivspolitik